På kanten af e-handel
Shopify-partnerprogram: Mote-teamet siddende
Shopify-partnerprogrammet hjælper freelancere og bureauer med at starte og skalere deres virksomheder. Læs videre for at se, hvordan Mote skalerede deres virksomhed som Shopify-partner.
Sara Mote betragter ikke sig selv som en iværksætter, men snarere som en foregangskvinde i en ny kunstform.
“Det er en funktion, vi bygger, men i sidste ende kan webdesign blive lige så anerkendt som en kunstform, som en skulptur,” vurderer hun. “Jeg tror på noget større end bare det, vi kan forestille os lige nu.”
Som barn brugte Sara meget tid på at studere haute couture-design i sine Vogue-magasiner. Hun ville gerne arbejde med mode, faktisk var det hendes eneste mål. Hun lærte at programmere i skolen, hvilket vakte hendes interesse for teknologi.
Senere kom hun på kunstskole i Portland i Oregon, hvor hun mødte belgieren Rembrant Van der Mijnsbrugge, der var uddannet inden for softwareudvikling, men som nu ville fokusere på grafisk design. De klikkede med det samme.
“Vi er begge vokset op i en lille by, hvor man gik i skole, fik et job og slog sig ned. Alle omkring os var tilfredse med at blive der, hvor de var, men det var vi ikke,” siger Sara.
Vi ville gerne se verden, og jeg tror, at det er det, vi har fundet hos hinanden.
Efter en vellykket periode som modeindkøber for en eksklusiv butik i Los Angeles begyndte Sara at arbejde fuld tid som freelancer sammen med Rembrant. E-handelsprojekter – deres udvalgte fokuspunkt – passede godt til parrets kombinerede ekspertise inden for detail og softwareudvikling.
“Det, som vi godt kan lide ved e-handel, er muligheden for at skubbe til grænserne, komme ud på kanten i alle vores projekter,” siger Sara.
De mente begge to, at onlinehandel var fremtiden, og de ville gerne være på forkant.
Så kom Annamarie Orsi.
Annamarie havde en baggrund inden for kunst og fotografi, men ud over hendes kunstneriske sans var der noget særligt ved hende, som Rembrant og Sara genkendte med det samme: en trang til at være avantgarde.
“Ingen af os gik efter det ordinære, snarere tværtimod. Vi har det bedst med at være på dybt vand,” forklarer Rembrant.
Begejstringen ved at finde en åndsfælle gav dem alle tre en lyst til at samarbejde. Sara og Rembrant skiftede væk fra freelancearbejdet og fokuserede på at arbejde med Annamarie.
I starten udviklede de fortrinsvis skræddersyede e-handelsløsninger, men samarbejdet med Shopify fik en øjeblikkelig effekt på væksten hos de kreative brands, de samarbejdede med.
Det fantastiske ved Shopify er, at platformen ikke er i vejen, men lader dig gøre det, du er bedst til.
“Vi kan fokusere på kunsten og udviklingen i stedet for at skulle tænke på infrastruktur og skalerbarhed,” siger Sara.
I 2013 havde freelancertrioen meldt sig til Shopifys partnerprogram og fokuserede udelukkende på Shopify-projekter.
“Det ændrede vores forretning fuldstændigt,” siger Sara.
Shopify-projekterne gav os mere kreativ frihed, og de gjorde os bare til gladere mennesker.
De fik flere og bedre henvisninger ved at blive Shopify-partnere, hvilket boostede forretningen, og det gav dem selvtillid nok til kun at fokusere på Shopify. I slutningen af 2014 havde vennerne formelt grundlagt deres designfokuserede softwareudviklingsstudie, Mote.
I dag er Mote kendt for sine exceptionelt høje standarder for webdesign og udvikling, men det, der for alvor adskiller dem fra konkurrenterne, handler mere om deres kunstforståelse.
”Vi forstår den følelsesmæssige reaktion, mennesker har på kunst.”
“Vi har alle tre en kunstnerisk baggrund, så vi forstår den følelsesmæssige respons, som mennesker har på kunst, en ikke særlig håndgribelig følelse. Vi vil gerne have den følelsesmæssige respons på vores arbejde,” tilføjer Sara.
De tror ikke på at overvælde brugerne med annoncer og pop op-vinduer med nyhedsbreve for at få et hurtigt konverteringsfix. Teamet bag Mote er mestre i at skabe den glæde, som kunderne får ud af at bruge en netbutik.
“Når vi skaber en onlineoplevelse, der indbyder til engagement, bruger vi meget tid på at tænke over, hvordan brugeren bliver en del af det. Vi synes jo, at det er en kunstform i sig selv.”
Det, der har hjulpet Mote med at udvikle sin tilgang, er at finde og samarbejde med de rigtige typer kunder, som sætter pris på det, Mote gerne vil opnå.
Shopify har virkelig hjulpet os på vej og hjulpet os med at repræsentere vores brand. Helt fra starten har de sat os i forbindelse med den type kunder, som fungerer for os.
Muligheden for at opbygge en forretning baseret på fælles kerneværdier og interesser, for ikke at tale om deres udvalgte kunder og projekter, har været altafgørende for de tre venner. Men vigtigst af alt er deres evne til at have indflydelse.
Der er intet, der glæder dem mere, end når en kunde oplever vækst – endda så meget vækst, at de kan ansætte nye medarbejdere.
“Det betyder, at vi tre har været med til at skabe arbejdspladser for unge, der måske tænker ligesom os, og som måske ikke har fundet deres vej i det traditionelle system, ligesom os,” siger Sara. “Det fantastiske er, at vi hjælper andre med at opfylde deres drømme, mens vi udlever vores egne.”
Opret din gratis partnerkonto i dag
Alt, hvad du skal bruge for at opnå dine mål.